Japan

National karakter og kuriositeter:

• Det traditionelle og velkendte høflighed af japanerne i praksis er det endnu mere overraskende. Det, der præsenteres for os under vores ophold, er ikke kun en formalitet. Selv folk uden specifikke interesser (såsom receptionister eller tjenere) viser sig villige til at hjælpe os ved enhver brugbar lejlighed. Sproggrænsen består, men god vilje fra begge sider giver os mulighed for at overvinde enhver barriere ved at bruge alle mulige midler: enkelte ord, bevægelser, Google Translate, billeder taget fra Google og alt andet, der kan være nyttigt. Når de ikke er i stand til at være til støtte, ville man næsten trøste dem med det, de ikke var i stand til at gøre. En perfekt organisation klarer resten og begrænser risikoen for fejl eller misforståelser så meget som muligt.
• Uddannelse: Både i offentlig transport og på gaden forbliver tonefaldet altid lavt, der er ikke noget koncept med at tale højt eller råbe. Når den offentlige transport har tendens til at blive fyldt op, bliver passagererne bedt om at afstå fra at foretage eller modtage telefonopkald. I tilfælde af, at der er definerede punkter til brug for ikke at forstyrre andre passagerer. Rygning er også forbudt i mange centrale områder, og skiltene er tydeligt synlige på jorden. I virkeligheden betragtes rygere som pariaer: i serviceområderne er der lukkede eksterne boder (nogle gange i nærheden af ​​skraldespandene). Vi har ofte set folk med cigaretter i hånden bryde væk fra deres vennegruppe for at få deres "fix" uden at slå dem med cigaretrøg.
• Tøj: endnu en overraskelse kom fra den måde, japanerne klæder sig på. Nu vant til de revnede jeans eller jeans med skridtet i knæhøjde på mode i den vestlige verden, som det ikke er klart, om de kun skildrer intellektuel fattigdom eller også fremkalder en økonomisk, er jakkesæt og jakkesæt stadig på mode i Land of the Rising Sun. Mænd og kvinder (ikke alle ledere) frekventerer metroerne i sobert tøj, mænd ofte med jakke i mange tilfælde ledsaget af slips og kvinder med elegant, klassisk snit. Alt sammen podet på genetisk slank fysik, men uden yndefulde former, der yderligere forstærker deres charme. Den eneste skygge af forfald kan findes i Tokyos centrum, hvor moderne punkere viser sort tøj med tykke platåsko, især pigerne viser lange netstrømper, der næsten når deres shorts.
• Flåden af biler den består af 95 % lokale køretøjer; resten er luksusbiler, hovedsagelig af europæisk oprindelse (BMW, Mercedes og nogle Porches); vi ser nogle Fiat 500'ere, de eneste italienske biler, man stødte på under turen. Det skal bemærkes, at mange veje er særligt smalle, nogle gange ikke engang nemme for en enkelt bil; JSKN-klassen er de mest populære, kompakte kubiske kasser, slet ikke aerodynamiske og æstetisk uattraktive udefra men yderst funktionelle og rummelige indvendigt, udstyret med tilbehør og med reduceret brændstofforbrug.
• Cirkulation: Trafikken er altid præget af orden og respekt, vi fandt ingen køer eller trafikpropper trods ferieperioden, takket være den massive bevægelse med turistbusser og effektive tog. Trafiklysene er placeret vandret og er placeret efter krydset, hvilket kræver opmærksomhed for ikke at finde dig selv midt i det, før du opdager, at det er rødt. Hastighedsgrænser er måske et af de få emner, som japanerne afslører en meget fleksibel fortolkning af, da de for eksempel ikke er med parkering og kørsel i spirituspåvirket tilstand (maks. 0,3 promille): I betragtning af tilstedeværelsen af ​​en alt for forsigtig grænse på 80 km/t, kører folk normalt med 100 og endnu højere. Tomgang (dvs. at holde motoren kørende, når køretøjet holder stille) er meget hyppigt, både for at holde klimaanlægget eller varmen kørende som en form for bekvemmelighed og for at undgå at slukke for motoren, når du er om bord. Med hensyn til fodgængertrafik var vi ikke i stand til at forstå, hvilken side der skulle holdes inden for offentlige passage-korridorer (det være sig inden for metrostationer i stedet for rulletrapper). Nogle gange får du besked på at blive til højre, nogle gange til venstre.
• Byplanlægning: ødelæggelsen af sidste verdenskrig krævede genopbygning af hele kvarterer, hvis ikke byer, som gik ind for en byomlægning baseret på mere moderne koncepter, så vejsystemet og udviklingen af ruter til offentlig transport kunne nyde godt af det. Økonomisk udvikling og den deraf følgende økonomiske tilgængelighed muliggjorde skabelsen af ​​futuristiske broer og høje broer i 70'erne og 80'erne, som har repræsenteret forkant inden for offentlige arbejder i årevis. Går vi videre til privat byggeri, er mange huse stadig bygget i træ i dag, som det kan ses i de typiske købmands- eller samurai-kvarterer, såvel som i slottene, der har skrevet landets historie
• Parkering: Vi vil ofte støde på det intelligente parkeringssystem, som vi ved er en strengt styret sag i Japan. Der er praktisk talt ingen gratis parkering langs vejen: enten er det privat parkering (derfor forbudt), ved en virksomhed (f.eks. supermarkedet, men den kan kun bruges i indkøbstider), eller på de udpegede offentlige parkeringspladser, normalt mod et gebyr. I dette tilfælde er bilen parkeret på de anviste pladser, efter et par minutter hæves en platform under karrosseriet for at blokere bilens udgang; når du vender tilbage, skriver du pladsnummeret på den relevante skærm, displayet viser det skyldige beløb (følg blot instruktionerne på japansk...), du betaler det kontant, og platformen sænkes, så hjulet kan passere over det, og dermed frigøres bilen. Det er klart, at hvis du kommer for sent, går platformen op igen og blokerer udgangen.
• Butikker: under hele turen vil de små markeder, der kan findes næsten overalt, være en garanti for at finde drikkevarer, morgenmadsmad, enkle frokoster (sushi, onigiri osv.) og alt hvad du har brug for i hverdagen. Denne type butik kaldes velkendt konbini; der er i det væsentlige tre kæder (7/11, Lawson og FamilyMart), og de tilbyder standard japansk kvalitet. Hvis der er en måde at finde en specialiseret delikatesseforretning i stedet for et konditori, prøver vi naturligvis ikke at gå glip af muligheden. De har ofte en lille, men uindbydende udstilling af varm, hovedsagelig stegt mad.
• jeg priser de er ret lave, og i lufthavne ser vi ikke den spekulation, der er typisk for stort set alle lufthavne i verden: en kaffe koster ca. €1,50, en liter vand €1, onigiri €2 hver, kiks i butikken når ikke op på €2, for en let men god middag kan €15 være nok, mens at betale €25 øger mængden. Valutakursen omkring 160Y for €1 er bestemt til stor hjælp, men i nogle tilfælde lavede vi en sammenligning med mere ugunstige situationer (husk bare, at lige før Covid var kursen omkring 115/120Y), og det viste sig, at det ikke var så ugunstigt, taget i betragtning, at kvaliteten altid har en ret høj standard. Vekselkontorer er få, bortset fra bycentrene Tokyo og Kyoto, i klar kontrast til japanernes vane med intens brug af kontanter. Nogle er automatiske, tilbyder ugunstige økonomiske forhold og ændrer små beløb, normalt tilstrækkeligt til at købe en billet for at besøge et monument eller lidt mere.
• Hvad der i vores øjne er en klar modsigelse er de betalingssystemer eller helt automatiseret check-in med relativt lidt brug af kreditkort. For eksempel er det praktisk talt umuligt at købe en metrobillet ved en fysisk bemandet skranke, men samtidig skal du betale kontant, og der er ingen problemer med at få vekslepenge. Det samme sker på restauranter, hvor du i mange tilfælde oplever at skulle bestille via en app på en tablet (måske bruge Google Lens til at oversætte) eller via QR på din smartphone for derefter at betale regningen med pengesedler. Når du betaler kontant er der altid små bakker, hvorpå du kan indsætte pengene, medarbejderen (i supermarkedet eller andre steder) tæller dem på stedet og viser ganske tydeligt, hvor meget der er givet til ham og samler dem op; dette åbenbart for at undgå tvister senere med resten
• Køkken: der tales meget om det japanske køkken og ikke uden god grund. Det er dog nødvendigt at lave en kort analyse og foretage nogle distinktioner for at foretage en objektiv vurdering: hvis på den ene side at spise god rå fisk er en fornøjelse for ganen, er godt for dit helbred og ærer et land, der ved, hvordan man vedligeholder kølekæden for ikke at forgifte maverne, skal det også bemærkes, at sushi, sashimi, ægte sashimi, nigiri ikke kan betragtes som en kombination af bly og ingrediens. at skabe en ret med en anderledes smag end de originale komponenter. Ramen, udon og soba i sig selv er gode supper eller pastaer, der ville nyde beskeden succes i Italien. Kort sagt: Sammenlignet med upåklagelige ingredienser, der glæder smagen, er der ingen matchende kreativitet og uddybning, som ikke kun kokke, men også kun fortidens mødre vidste, hvordan man laver mad. Når det er sagt, er det at spise i Japan en af ​​grundene til at købe en flybillet.

Mærkeligt nok, i et fjernøstligt land, hvor ris menes at være næsten det eneste valg, når det kommer til korn, i virkeligheden, med undtagelse af sushi, og når det bruges som et supplement til fiske- eller kødretter, bruges den mindre end i andre køkkener i området. Hvede er den mest populære og indtages i ramen, udon og otonomiaki og er til stede i mange typiske opskrifter.

• Automater: til stede overalt med en utrolig kapillaritet og selv på de mindst tænkelige steder, kan du købe alle former for friske alkoholfrie drikkevarer, i nogle tilfælde endda mad, til en normal pris.
• Ansigtsmasker: Selv før Covid bar mange japanere masker offentligt, måske af en form for ekstrem hygiejne eller af respekt for dem foran dem. Allerede nu er det almindeligt at støde på mennesker med dækket ansigt, nogle gange med designerstoffer eller i kombination med tøj, især i metroen eller som receptionister, butiksassistenter eller generelt mennesker i kontakt med offentligheden i et kundeforhold. Men vi ser ofte personer, der bærer det ved at køre alene eller gå udendørs. Selvfølgelig er der ingen begrænsninger af nogen art, og valget er helt frit. Hvis du ønsker at være drilsk, kan du læse et tegn på indadvendthed for at skjule dine følelser som følge af en grimasse eller andre udtryk, som vi godt husker fra den tid, vi levede under Covid.
• Kurve: Især i Kyoto, men i hele det Japan, vi besøgte, bemærkede vi knapheden, hvis ikke den totale mangel på skraldespande. Vi har ikke kunnet forstå, om det er hygiejnemæssige årsager, sikkerhedsmæssige årsager til at undgå angreb med bomber placeret i selve skraldespandene eller andet. Faktum er, at det kan blive en vanskelig opgave at deponere selv et enkelt stykke papir eller en tom plastikflaske, hvis du er på gaden eller i nærheden af ​​et busstoppested.
• Toiletter: udover at vi ikke har set et eneste traditionelt toilet, heller ikke på offentlige badeværelser, og at de alle er automatiske med en mere eller mindre varieret række af muligheder og komfort, er der i urinaler til mænd en lille krog, som man kan hænge paraplyen på. I de kvindelige kan du finde sæder til børn og pusleborde komplet med al komfort. Vi ser det bedste af det i et serviceområde langs motorvejen, der fører fra Nagoya til Kanazawa: lige efter at være kommet ind i mændenes eller kvindernes tjenester, viser et display, hvor mange toiletter der er gratis, så meget, at når jeg kommer ind, giver nummer et plads til to, et tydeligt tegn på, at nogen er færdige med deres behov og har frigivet stedet. Dette er et passende eksempel på, hvordan visse bekvemmeligheder er generaliserede og anvendelige af alle og er sandsynligvis også synonymt med et folk, der synes at have få ønsker at udtrykke
• Kabler: sandsynligvis på grund af den ustabile jord på grund af den intense telluriske aktivitet, ser de elektriske ledninger ud til at være alle ophængt på pæle på en kaotisk måde, med dinglende nøgler og deraf følgende optisk forurening næsten i samme omfang som det, man ser i langt mindre ryddelige lande som Vietnam eller Nepal.

Tips og brugsanvisninger:

• Besøgsperiode: hvis slutningen af marts/begyndelsen af april falder sammen med det ideelle tidspunkt at se hanami (kirsebærblomstring), repræsenterer den periode, vi var i, eksplosionen af forårsgrønt, præget af opblomstringer af azalea, rhododendron og iris. En hale af hanami kan stadig nydes i bjergområder, hvor sæsonen ligger længere tilbage. Det skal tages i betragtning, at vores besøgsradius spænder fra centrum (Nikko) mod syd (Kyushu-øen). En anden situation og andre farver vil blive set i efteråret, hvor det enorme antal ahorn vil påtage sig rustens kromaticitet og forvandle landskabet yderligere. Men deres grønne og rødlige udseende har al sin betydning. Temperaturerne er milde, med et par dage, hvor vi ikke ville have haft noget imod et par grader lavere, mens vi mødte i alt to halve dage med regn.
• eSim: købt online med Saily by Nord VPN. Den forbinder med det samme og automatisk, så snart den rammer japansk jord, og vi har aldrig haft nogen forbindelsesproblemer.
• selvom du ikke har brug for den fra Italien set, er det bedst at udfylde de sædvanlige oplysninger, der kræves, når du går ind i landet på webstedet https://www.vjw.digital.go.jp og download appen for at få en QR-kode til at vise til personalet ved indrejse til paskontrol. Det er ikke et must, men det strømliner praksis.
• Taxa app: Uber fungerer, men drages til det lokale taxa-netværk og er ikke særlig praktisk. Der er også GO-appen, som er lidt bedre. I sandhed tog vi kun to taxaer, og i meget korte afstande brugte vi den sædvanlige Uber
• Vejrudsigt app: Vi brugte Weather Japan-appen, og den viste sig at være nøjagtig. I Fuji-området er der et præcist sted, der angiver det forventede vejr på bjerget for at lette observation: https://fuji-san.info/da/index.html.
• Japan wifi automatisk forbindelse: en app, der hjælper dig med at søge efter gratis wifi. Ikke dårligt, især for smartphones uden e-sim.
• IC kort: Suica eller lignende bruges for at undgå at betale kontant for metro, busser, men også diverse virksomheder. Vi foretrak ikke at tage det (selvom det i sidste ende ikke koster noget), da man ved at købe dagsbilletter i byerne bedre kan bevæge sig rundt, ellers cirkulerer kontanter meget, og der er ingen problemer med at have penge på lommen.
• Kreditkort: uventet i Japan bruges de mindre end i andre lande. Billetter kan købes i automater, men betales normalt kontant og ofte accepterer typiske restauranter (izakaya) ikke kort.
• Elektriske adaptere: 110v, samme type som bruges i USA.
• Power banker: vi efterlod det derhjemme, og vi lavede en fejl. Mellem Google Maps, Translate, internet, fotografier osv. løber smartphonen hurtigt tør for batteri. Heldigvis havde vi den gamle smartphone, som i det mindste understøttede fotografering og navigation, når det var nødvendigt.

TURISME I JAPAN: på trods af at vi var gået i højsæsonen, blev vi glædeligt overrasket over fraværet af køer eller ekstremt intense strømme af turister; takket være japanernes organisation og uddannelse (en gave, der også ender med at smitte udlændinge). Lokale besøgende har en tendens til at rejse på pakkerejser; grupperne ankommer normalt med turistbusser, tager for at besøge de mest berømte monumenter og vender tilbage efter at have stoppet i en restaurant til frokost. Hvis du formår at undgå dem, er du sikker; under alle omstændigheder skal du bare bevæge dig lidt væk fra hovedattraktionsstedet, og du befinder dig i et fredeligt miljø. Det skal dog siges, at selv når man er blandt mange mennesker, er adfærd altid høflig, og råben hører ikke til øens kultur. Denne form for besøg i de mest populære templer eller helligdomme medfører fordelen ved at kunne lytte til de historiske fortællinger fra guiderne, men ender samtidig med at miste den mystiske religiøse charme, som uundgåeligt kræver en begrænset menneskelig tilstedeværelse, især med den uafbrudte række af billeder, som forhindrer en i at nyde en intim atmosfære. Selv på disse meget turistede steder er det ikke let at finde nogen, der taler engelsk: dem, der begrænser sig til at kende de væsentlige termer, som professionen kræver, ofte uden noget grammatisk grundlag. At stille spørgsmål eller forsøge at holde en tale giver anledning til pinlige situationer, hvor samtalepartneren på nogen måde forsøger at råde bod på deres mangler uden at lykkes og spilde tid. Selv anvisningerne lader i mange tilfælde noget tilbage at ønske: udover at de normalt kun er på japansk, er det svært at finde en sammenhængende næste, selv når der er noget på engelsk. Alle tegn skal ikke tilskrives ond vilje eller systematisk desorganisering, men snarere til den seneste udvikling af den internationale turistindustri.

Hvad der er sikkert - og det gælder især for Kyoto - stigningen i besøgende forstyrrer den almindelige japanske mands velordnede dagligdag, både i offentlig transport og i butikker eller andre steder. Alt drejer sig om de sarte regler for høflig sameksistens, som udenlandske turisters indblanding bringer faretruende fare. Turisme skal i det mindste ses fra et dobbelt perspektiv med yderligere distinktioner: mens japanerne rejser kompakt i grupper og bevæger sig på en homogen måde især med bus, kan udlændinge være i organiserede grupper (ikke mange) eller alene (måske med en lokal retning for at komme ud af sproglige, kulturelle, skilteproblemer osv.). Blandt de sidstnævnte genkender vi tydeligt vesterlændinge, mellemøstlige eller indianere, men vi savner i høj grad den massive tilstedeværelse af asiater, som vi ikke kan skelne fra lokalbefolkningen (en detalje, der ikke skal fortælles til japanerne!). Blandt disse har vi identificeret adskillige taiwanesere, indbyggere i Hong Kong og selvfølgelig kineserne, som på grund af kultur og historie ikke let kan integreres med japanerne. Nogles afslappede holdning irriterer og fører sandsynligvis til en form for dårligt skjult intolerance. Vi ved ikke, om det har noget med denne følelse at gøre, men nogle gange sker det, at vi besøger vigtige monumenter, uden at der er dokumentation på engelsk; brochurerne findes, de er godt lavet, men de er kun skrevet på japansk.

Japanerne har en høj følelse af privatliv, men italienerne, der bor i turistområder, ved også godt, at tilstedeværelsen og nogle gange indblanding fra feriegæster ikke altid sker på tæerne: at ændre mentaliteten tager generationer, og en periode med gunstig valutaveksling er ikke nok til at forvandle en befolkning med den højeste medianalder i verden til at tolerere dem, der ankommer med en anden kultur, selvom de kun bliver i et par dage. Globaliseringen i de sidste 30 år har ikke påvirket dagligdagen for de fleste japanere, bundet til religiøse og historiske værdier, der ikke favoriserer åbenhed.