Edinburgh

Sidste timer i Edinburgh

Vi har et par timer til at besøge Edinburgh i løbet af dagen og det udnytter vi ved at få en hurtig morgenmad på værelset kort efter 6.30, da den officielle serveres tidligst 8.30. Selvom byen stadig ikke tænker på at starte op, og der kun er skraldebiler rundt, der har til hensigt at rydde op i resterne fra lørdag aften, tager vi til havnen for at se Britannia, den kongelige yacht, lagt til kaj siden 1997, hvor den blev nedlagt af den kongelige familie. Det ser ud til, at dets interiør viser de mest luksuriøse ting, du kan komme i tanke om, men uanset tidspunktet er vi ikke det mindste interesserede i at vise vores respekt og vores forbløffelse til Londons herskere. Vi går til bakken af Calton Hill for en udsigt fra oven, en kort vandretur værd at nå sådan et podium. Til sidst går vi mod centrum for en gåtur langs ruter, der rejses mest af turismen. Den nye by er værd at nævne, men kan nemt udforskes i bil, mens området under slotsklippen ser ud til at være afgjort mere interessant. jeg haver de er noget fortryllende, især da de har slottet som baggrund.

Royal Mile og farvel til Skotland

Der er en hel række værker i gang for at forberede aftenens fyrværkeri. Desværre er vi der ikke, men på otte dage ser vi ud til allerede at have set meget af dette land, som man sjældent taler om, men som i stilhed bevarer traditioner, turist- og kulturattraktioner, der hører til blandt de smukkeste, man kan finde i Europa. Et sidste glimt dedikeret til Royal Mile og pladsen overfor slottet det forsegler alt og efterlader et magisk minde om et land, der er stolt og samtidig beskedent i forhold til de skatte, det besidder.

Generelle betragtninger

GENERELLE BETRAGTNINGER:

Skotterne, som navnet Skotland stammer fra, ankom fra Irland i det 6. århundrede, hvor der allerede eksisterede andre befolkningsgrupper, såsom pikterne i midten-nord og briterne i syd. Fra det 8. til det 12. århundrede var norden vikingernes land. Lidt eller intet er kendt om de befolkninger, der beboede de nordlige øer, og efterlod tydelige arkæologiske spor. Overalt kan du finde slotte, hjem eller steder, der er knyttet til Mary Stuart, den uheldige dronning af Skotter, der regerede i det 16. århundrede. Skotland har været en del af Storbritannien siden 1707 og blev underkastet under koloniale forhold i 1746 efter slaget ved Culloden. En decentralisering er i øjeblikket i gang, som har muliggjort etableringen af ​​et parlament siden 1999, samt brede autonomier.

Katedralerne blev ødelagt af det egalitære vanvid hos John Knox, en reformistisk prædikant, og hans tilhængere, som fandt det passende at implementere det ved at ødelægge det, der eksisterede før. En ting, vi ikke kan forklare, er, hvordan disse skatte af britisk kunst ikke har nydt godt af rekonstruktioner. Der er gået århundreder, i nogle tilfælde endda et halvt årtusinde, uden at nogen har udført den totale renovering. Ydermere har dårlig vedligeholdelse og at efterlade alt udsat for elementerne i nogle tilfælde forårsaget en forringelse af det eksisterende. Den naturskønne effekt af de gule eller røde sandsten på de grønne enge og, når det sker, mod den blå himmel forbliver dog meget behagelig.

Slotte er normalt stadig ejet af lokale adelsmænd, så nogle af dem har områder, der er forbudt for offentligheden, da de huser boliger. I virkeligheden må man tro, at de adelige først og fremmest brugte dem i anledning af fester eller ceremonier og foretrak et liv tættere på de bekvemmeligheder, byen tilbyder. De skotske adelsmænd stammer normalt fra de klanledere, der før i tiden delte landet mellem sig, i konstant konflikt med hinanden, i hvert fald i de perioder, hvor der ikke blev udkæmpet krige mod englænderne. Kort sagt er den skotske historie fuld af splittelser og krige, som først blev noget dæmpet efter foreningen, der fandt sted i begyndelsen af ​​det attende århundrede.

Veje, B&B'er og dagligdagen i Skotland

Gaderne er altid smalle, men frem for alt mangler sideperronen næsten altid. Dette kræver konstant opmærksomhed for ikke at invadere den modkørende vognbane eller undgå at køre af vejen og ende på kantstenen eller i de hyppige huller, der dannes langs kanterne. Grænserne er 60 miles i timen, som kan falde til 30 eller 40 afhængigt af typen af ​​byområde.

Mange huse, især ældre huse, har to ildsteder i hver sin ende, selv relativt brede.

Morgenmad i B&Bs er i klassisk britisk stil: æg & bacon, hvortil der fra tid til anden tilsættes bønner med ketchup, tomater eller svampe. Alt sammen for at starte med den rigtige energi. Det er klart, at for dem, der kan lide det, er der ingen mangel på korn, marmelade med masser af smør og forskellige drikkevarer. Det eneste, der mangler, er en halv liter øl.

Vegetationen er rig på bregner i et slags rodet krat, men lavt. Dette blander sig ofte med den uundgåelige lyng. Nu og da ser man helt lilla enge.

Vi ser mange får med det karakteristiske sorte ansigt. Disse får blev bragt ind i det attende århundrede, fordi de var mere modstandsdygtige og skulle bruges til at kolonisere de nye lande, som efter rydningerne havde tvunget mange indbyggere til at finde utilgængelige og vanskelige steder at græsse. De kaldes blackface sheep.

Mange familier ejer hunde, normalt to. Muligvis af samme race, men også forskellige i visse tilfælde. Hvad der er sikkert er, at hunde ikke skal efterlades alene.

Hvis vi på den ene side ser stor respekt for børn og en bemærkelsesværdig organisation, herunder turisme, for handicappede, med strenge vejbegrænsninger i nærheden af skoler og andre foranstaltninger, der har til formål at beskytte dem, ser vi på den anden side en dårlig fodgængerkultur generelt: fodgængerfelter er næsten fuldstændig fraværende, selv i store byer, og langs vejene er der ingen platforme, hvorpå man kan gå til fods. Ud over vejen er der normalt en smal stribe græs og umiddelbart til siden er hegn eller mure. Biler parkeres ofte bogstaveligt talt på gaden med deraf følgende hindring for trafikken, men det er almindeligt.

I radioen lytter vi til Radio BBC Gaelic, som normalt sender keltisk musik og taler på et uforståeligt gælisk sprog. Ikke at vi forstår meget mere fra de hurtige højttalere på engelsk, men i dette tilfælde kan vi kun sætte pris på musikken. Vi opdager med forbløffelse, hvordan udtrykket Skotland på gælisk oversættes til Alba.
I nordvest kaldes både fjorde og søer søer. Mens mod øst og syd fjordene kaldes firths. I områder, hvor der tales gælisk, er vejskilte tosprogede.