Litauen – Siauliai

Ankomst til Litauen Siauliai

Covid og dets skadelige konsekvenser forfølger dem, der elsker at rejse, selv i denne sommer 2021. Forbuddet mod at gå uden for EU af turistmæssige årsager fortsætter, det er derfor obligatorisk at opfinde destinationer inden for kontinentet og i særdeleshed inden for EU. For at forlade skal du have Green Pass (for Litauen skal du bruge den anden vaccine i mindst 14 dage), udfylde onlineformularer for Litauen, Letland og vende tilbage til Italien, og få til gengæld en QR-kode, som giver dig mulighed for at demonstrere registrering og spore de data, der er indeholdt deri. Alt skal så vedhæftes som dokumentation på boardingkortet, med angsten for ikke at have efterkommet præcist det efterspurgte eller ikke have læst en detalje nøje. Held og opmærksomhed ved at læse og udfylde vil sikre, at alt går godt. Hvad angår masker, følger Litauen og Letland nøjagtig de samme italienske regler (båret indenfor, gratis udenfor), mens vi i Estland for første gang i lang tid nyder fornøjelsen af ​​at gå ind i en butik eller restaurant uden beskyttelse. Her er der regler udstedt fredag ​​og gældende ugen efter. Flyet med Ryanair er også regelmæssigt og ankommer til Kaunas omkring tyve minutter før tid. Lufthavnen er lille (i øjeblikket er der ca. 6 flyvninger om dagen), og ved landstigning er der ingen kontrol af nogen art. Vi går til en bygning nær terminalen for at hente bilen, men der er ingen der; vi ringer til nummeret, der står på døren til bureauet, og efter cirka ti minutter dukker en embedsmand op, pligtopfyldende og sikker på, at vi ikke forventedes at komme tidligt. Praksisen kræver en vis mængde opmærksomhed i betragtning af, at skænderier altid lurer: Vi får opgraderingen og går fra en VW Polo til en Tiguan (passer på, at det overskydende ikke også gennemgår en opgradering og går fra €400 til €600 på grund af den større bil). En anden betydelig skat gives af den ekstra, der kræves, hvis du rejser uden for Litauen, hvilket er næsten sikkert i betragtning af det begrænsede territorium, og der er yderligere 52 € (26 for LV og 26 for EE) for assistance på stedet.

 Det er varmt, det er 32° og luftfugtigheden er høj også på grund af tilstedeværelsen af søer i det omkringliggende område. Vi tog afsted mod Siauliai, først på motorvejen mod Klapeida og derefter på de bekvemme statsveje, vi ankom der, da klokken allerede var 18.30. Lad os gå direkte til det Korshøjen 10 km nord for centrum, som repræsenterer den eneste grund at rejse til området. Himlen er overskyet, men truer ikke med regn, der er få mennesker på stedet, og det giver miljøet en yderligere mystisk betydning. Siden middelalderen har folk gået til dette sted for bære et kors, uanset årsag og størrelse. Det sovjetiske kriminelle raseri rasede flere gange, fladede bakken og ødelagde korsene, men menneskelig vedholdenhed (måske endda mere end guddommelig vilje) betød, at alt kort efter gik tilbage til, som det var før. Viljens styrke kan sejre over de pansrede lag af kampvogne, åndelige motiver tilføjer et segl, men det første er fortsat afgørende. For nogle år siden talte man om 100.000 krydser, nu vil der være mange flere, umulige at tælle eller ligefrem estimere. Maleriet er ikke æstetisk smukt: Ukrudt kryber mellem krydsene, som normalt er lavet af træ og har en grålig farve på grund af vejret. Stedets mystik er givet af dets historie, af dets hvorfor, af dem, der er gået forbi der for at spørge eller takke, eller blot for at vidne for dem, for hvem disse kors virkelig har haft en betydning af lidelse. Der er en seriøs, men samtidig fredfyldt atmosfære, næsten som om samværet af alle disse vidnesbyrd om håb og tro kan berolige enhver, der er ved at gå en tur rundt om bakkerne og langs stierne, der afgrænser de forskellige dele af stedet.

Politik og samfund

Her er det værd med det samme at berøre et tema, der repræsenterer en konstant gennem hele vores rejse, en rød tråd for dem, der besøger de baltiske lande. I år markerer trediveårsdagen for den "nye" uafhængighed, da der allerede fandt en flygtig tyve år sted mellem de to verdenskrige. Men i modsætning til andre satellitlande som Polen, Ungarn osv. var dette territorium en integreret del af Sovjetunionen. Og sagen bliver meget mere alvorlig: Russificeringen var afgjort mere betydningsfuld, med tvungen immigration og emigration, påtvunget sprog, direkte tilstedeværelse af KGB i bygningerne i centrum og andre faciliteter, som det tidligere regime specialiserede sig i. Selv i dag repræsenterer frygten for at blive opslugt af den imposante nabo en betydelig kilde til angst, og derfor har EU og NATO indtrådt, og dermed hastigt indtrådt i EU, og dermed hash. i et forsøg på at nå point of no return, der forhindrer en i igen at ende under den tvungne udenlandske omfavnelse, især Moskvas på dette historiske tidspunkt. Det skal ikke glemmes, at russerne (uanset om det er tsar eller sovjetisk) har domineret de sidste to århundreder, mens der tidligere var lange polske, svenske og preussiske besættelser. 30 år har bragt en utrolig udvikling, i Estland, Litauen og Letland, men de har ikke slettet fortiden, som gør modstand i form af populær boligarkitektur, der består af smuldrende blokke, hvor folk bor, som om de var i bur. Estland har et sprog og en kultur, der ligner Finland og blev på en eller anden måde adopteret af Helsinki, som kun ligger 80 km fra havet. Takket være skandinaviske og europæiske investeringer generelt har det været i stand til at komme sig på en fantastisk måde. Litauen er historisk mere knyttet til Polen, som har udvidet sin interessesfære ved at støtte sin unge nabo. Endelig er Letland klemt ind i den baltiske sandwich og har haft færre chancer for at slutte sig til en førende nation, men udviklingen er tydelig næsten overalt. Under alle omstændigheder har vi bekræftet, hvordan de baltiske republikker var de mest avancerede ud fra et økonomisk synspunkt og derfor blev holdt frem som et eksempel for resten af ​​USSR. Dette indebar nogle små privilegier i kunstnerisk, kulturel, måske endda praktisk/økonomisk henseende, bestemt ikke fra en ideologisk eller politisk synsvinkel. Da de var forskellige kulturer fra et etnisk synspunkt og med en ånd af uafhængighed lige fra starten, var de under særlig tæt overvågning af KGB og de organer, der var ansvarlige for kontrol.

Dagen er ved at være slut, og vi synes også, det er på tide at pege navigatøren mod hotellet, som ligger ved bredden af en sø. Vi går til middag i centrum, hvor det begynder at regne, på Arkus for at smage de første litauiske gastronomiske specialiteter i en historisk sammenhæng. En tur videre moderne central plads på hvis kanter er kirken og de mest kommercielle distrikter; det er tid til at komme tilbage efter en gåtur langs søen, klokken er 22.00 (vi er en time foran Italien), og der er stadig nogle forældre, der leger med deres børn nedsænket i vandet. Magien ved lange nordiske dage blandet med mærkværdigheden af ​​unormal varme. Vi trækker os tilbage til en afslappende nat i et loftsværelse med vindue på søen, indrettet i nordisk stil, med rigt træ og lamper for at gøre atmosfæren magisk.